Udi engen ved æ flod,
Bondens yngste datter stod.
Hey!
I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellem hendes silke lår,
I ladens duftende hø,
Så lyst som guld var hendes hår.
Skænkestuens skønne tøs,
I æ stald slap barmen løs.
Hey!
I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellem hendes silke lår,
I staldens duftende hø,
Så rødt som rust var hendes hår.
Smukke tøser, skønne møer,
Ædle, frøkner, usle skøger.
Ud til stadens smalle stræde,
Smedens viv i døren sad.
Hey!
I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellem hendes silke lår,
I sengens duftende hø,
Så sort som kul var hendes hår.
|