Udi engen ved æ flod, Bondens yngste datter stod.
Hey! I skønne møer! Hey, jeg lå med hin vænne mø, Mellem hendes silke lår, I ladens duftende hø, Så lyst som guld var hendes hår.
Skænkestuens skønne tøs, I æ stald slap barmen løs.
Hey! I skønne møer! Hey, jeg lå med hin vænne mø, Mellem hendes silke lår, I staldens duftende hø, Så rødt som rust var hendes hår.
Smukke tøser, skønne møer, Ædle, frøkner, usle skøger.
Ud til stadens smalle stræde, Smedens viv i døren sad.
Hey! I skønne møer! Hey, jeg lå med hin vænne mø, Mellem hendes silke lår, I sengens duftende hø, Så sort som kul var hendes hår.
|